Julemanden, tandfeen, påskeharen osv

Lyver vi for meget overfor vores børn?

Vi åbner op for en eventyrverden, som vi ønsker de skal tro på og leve sig ind i. Noget som vi en dag tager fra dem igen. Er det okay ? Mange vil sige, at det er sundt for børn, at have den slags fantasi! Men det synes jeg, at vi som forældre selv skal vurdere.

Julemanden:
Jeg har fortalt pigerne, at der ikke findes en “ægte” julemand, mens de stadig var små. Til det har jeg forklaret, at rigtig mange børn tror på julemanden og lever i den tro, at de får gaver hvis de er artige. Nu holder vi jo ikke jul, men hygger omkring årstiden. Så de ved selvfølgelig godt, at de ikke skal sige noget til deres venner. De synes nu det er hyggeligt nok, at de ved noget mange andre børn ikke ved. 

Tandfeen:
Nu er der nok mange der vil sige, at jeg er dobbeltmoralsk. For vi har tandfeen på besøg herhjemme. De ved, at det er noget man kan “vælge” at tro på. Jeg har sagt, at når de begge er enige om at få sandheden, så får de den. De har spurgt få gange om det er os forældre, der smider en mønt under puden. Vi har hverken sagt ja eller nej, men ladet dem leve med tvivlen. Jeg synes det er hyggeligt, at de har været i tvivl om der findes tandfeen eller om det bare er mor/far. Det hele startede da Jamila tabte hendes første tand, da skrev jeg et brev fra tandfeen, dem fik hun ca fire af. Men da pigen valgte, at smide otte tænder på et år stoppede det efter de fire, derefter fik hun bare mønten. Maya tabte en tand forleden, da sagde hun at nu var hun klar til sandheden, men kunne mærke at hun slet ikke var klar. Jeg ønsker at hun 100% gerne vil vide det. Jamila er klar til, at få den kolde sandhed, men hvad så herefter ? Får de så bare en mønt i hånden ? For det er vel mønten det handler om, ikke ? Jeg tror sandheden falder indenfor en måned.

Så konklusionen af det hele er vel, at den styrer vi forældre vel bare selv. 
Nogen overdriver angående julemanden, andre kører en mere stille og rolig still. Jeg synes at historien om Julemanden og pakkegaver fra Nissen er overdrevet. Jeg synes det sætter en falsk forventning til børnene, de får jo gaverne om de er artige eller ej. Men de tilhørende trusler hele året igennem puha den må være hårde. Tænker bare, vi hiver dem ind i denne fantasiverden, for at en dag fortælle, at det hele var løgn!
Der er generelt for mange løgne overfor børnene i de forskellige kulture vi lever i, det synes jeg er synd. For mig er det en falsk tryghed vi giver dem og det er ingen tjent godt med. Det er lidt det samme med sutten. 
Pigerne er store nu og den sidste “hvide løgn” slukkes om lidt. 

Kom med jeres inputs.
Hvad gør I hjemme hos jer? Hvad er forkert og hvad er rigtigt for jer?